Sikkerhedsregler for Limfjordens Hestecenter
Generelt:
- Alle bærer godkendt ridehjelm under ridning.
- Alle bærer sikkerhedsmæssigt korrekt fodtøj under ridning og håndtering af hesten.
- Ingen fastgør sig til hesten ved f.eks. at vikle træktov rundt om hånden eller livet.
- Ingen fører en hest uden trense (hovedtøj) eller grime og træktov.
- Ingen løber eller råber i nærheden af hesten.
- Sandaler og andet åbent fodtøj må ikke benyttes i omgang med hesten.
- Fjern klatter efter din hest med det samme på hele matriklen.
- Kend klubbens regler for ridning og håndtering af hesten.
- Kend klubbens forholdsregler ved ulykke og brand, opslag findes i stald og ridehus.
- Kend klubbens opslag med de vigtigste telefonnumre, opslag findes i stald og ridehus.
I stalden:
- Heste på opbindings-/striglepladser må ikke stå uden opsyn.
- Er staldgangen mindre en 2 meter bred, er det for farligt at lade to heste passere hinanden.
- Staldgangen må ikke bruges til opbevaring af redskaber, striglekasser m.v.
- Fej altid efter dig på staldgangen, staldgangene skal være ryddede.
- Heste må ikke være løse på staldgangen.
- For at opholde sig alene i stalden skal medlemmet skal elever være fyldt 13 år og have gennemgået
sikkerhedskursus. Vi opfordrer til at alle børn under 18 år gennemfører dette sikkerhedskursus.
- Medlemmer under 13 år skal bære hjelm i alt omgang med hesten, f.eks. ved indhentning af hest fra fold, opsadling mv.
- Løb og råben er ikke tilladt i stalden, da dette kan være medvirkende til at starte en ulykke.
- Ingen løse hunde (andre end Bella - hund i arbejde) i stalden, da det kan være medvirkende til at starte en ulykke.
Andre hunde skal føres i snor.
I ridehus og på ride-/springbane:
- Alle ryttere skal altid bære sikkerhedsgodkendt hjelm ved ridning.
- Alle rider med fodtøj beregnet til ridning, dvs. som har en glat/let rillet sål og en lille hæl.
- Ryttere under 12 år skal bære sikkerhedsvest under ridning.
- Alle ryttere under 18 år skal bære sikkerhedsvest ved springning.
- Personer under 16 år må kun ride under opsyn af en voksen.
- Brug af mobiltelefon under ridning er ikke tilladt.
- Der rides venstre mod venstre. Vig uden om andre i tide, og hold afstand til de øvrige ryttere.
I terræn:
- Alle rider med sikkerhedsgodkendt ridehjelm.
- Alle rider med fodtøj beregnet til ridning, dvs. som har en glat/let rillet sål, en lille hæl.
- Ryttere under 12 år skal bære sikkerhedsvest i terræn.
- Færdselsloven overholdes og alle er forpligtet til at vise hensyn til andre trafikanter.
- Følg forbundets anbefalinger omkring ridning i trafikken.
- Vi anbefaler at følges med en anden rytter eller som minimum at medbringe en mobiltelefon.
På folden:
- Man opholder sig kun på folden, når der skal hentes eller afleveres hest (folden er hestens fristed).
- Heste der føres på fold, skal som minimum føres i grime og træktov. Træktov må IKKE vikles
omkring eller bindes fast til kroppen!
- Fører flere personer heste ud på samme tid, må der først slippes fri, når alle er klar.
- For at lukke/hente heste på folden skal rytteren være fyldt 13 år og have gennemført sikkerhedskursus.